Vores Team

Vi sigter efter at give jer en personlig og tryg oplevelse

Hvem er Kasper?

Kasper er uddannet på Aalborg Universitet som Medialog, hvor foto, video og praktisk forskning, var vejen frem til at blive en helt speciel professionel fotograf, der ikke kun fokuserer på billeder, men på personerne bag linsen og selve teknikken bag fotograferingen.

Hvem er Nanna?

Nanna er uddannet som Interaktionsdesigner ved Aalborg Universitet, og har sin egen grafiske afdeling Topp Grafik, som hun kører sideløbende, mens hun hjælper Topp Fotografi med SoMe, hjemmeside, regnskab og til tider står model for Kaspers fotoprojekter.

Målsætning

Personlig Fotograf

Topp Fotografi specialiserer sig i at være den mest behagelige og personlige fotograf kunderne har haft. Med en god personlig kontakt, får man skabt naturlige og skønne billeder, som alle kunder kan forholde sig til, og kan være glade for at se tilbage på.

“For mig handler det om den personlige kontakt, så folk kan mærke, hvem menneskene på mine billeder er.”
– Kasper Topp

Priser som ALLE er med på

Kvalitet og tid koster penge, men alle mennesker bør have råd til et professionelt billede af sig selv og sine kære.

Topp Fotografi giver dig derfor de bedst mulige priser, og vi garanterer du ikke går herfra med et dårligt produkt, eller et billede du føler, har kostet dig for dyrt.

Topp Fotografi

I november 2019 besluttede vi os for at få et studie til Kaspers fotografi-arbejde, han havde hygget sig med på sidelinjen siden, ja, altid.

Vi startede med gratis fotosessions i hele december, for ligesom at gøre Ikast opmærksom på, at vi var her. Og der gik ikke mange dage før vi fandt ud af, at Ikasts egen fotograf slet ikke var der mere, og at det var os, man kom til nu.

Kasper har mange kreative  processer, når han arbejder, som bl.a. ledte frem til FACELESS – common beauty.

Så kom Corona virussen. Der valgte vi at hoppe ud i med begge ben og udvide fotostudie, så vi kunne tage billeder i et stort åbent studie, dels så der var mindre risiko for smitte fremover, men også for at skabe en bedre oplevelse for kunderne og fotografen selv.